Websitet Skinddragter Online er et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Nationalmuseum, Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv) og Kulturhistorisk Museum i Oslo.
Her er unikke, højopløselige, 360 graders fotos og detaljerede oplysninger om Danmarks Nationalmuseum og Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialus samlinger af pelstøj fra oprindelige folk i Grønland, Nordamerika, Sibirien og Nordskandinavien fra 2500 f.v.t. til i dag. Ved at klikke på fotografier og tegninger kan du frit downloade billedmaterialer. Bemærk, at materialernes ophavsretsmæssige status tydeligt angives ved hvert billede, og at du selv er ansvarlig for at overholde loven om ophavsret.
Pelstøjet bærer vidnesbyrd om, hvordan mennesket har kunnet overleve i det ekstreme, arktiske miljø gennem teknologisk specialisering og enestående håndværk. Samlingerne viser alsidigheden og kulturudvekslingen på tværs af det cirkumpolare område og rummer en nøgle til at forstå menneskers forhold til hinanden, til dyrene, naturen og kosmos.
Museer med lignende samlinger opfordres til at bidrage til websitet. Venligst kontakt Aviâja Rosing Jakobsen og Anne Lisbeth Schmidt
Følg venligst reglerne om Creative Commons-licens:
CC-BY-NC for samtlige fotografier, taget af Roberto Fortuna (navn skal angives).
CC-BY-NC-SA copyright Nationalmuseet for samtlige mønstre og syvejledninger, produceret af Karsten Jensen, Anette Hjelm Petersen og Anne Lisbeth Schmidt (navne skal angives).
Har du spørgsmål kontakt venligst Anne Lisbeth Schmidt